Parkering med rabat

Som en ekstra service tilbyder vi nu 15% rabat på parkering i P-anlægget Q-Park Vesterport i Nyropsgade 42 – kun få minutters gang fra Cirkusbygningen.

Praktisk information

Du trækker en billet ved indkørsel til P-kælderen Q-Park Vesterport og foretager herefter din parkering. Husk at medbringe din P-billet, når du forlader P-kælderen. Når du kommer ind af hovedindgangen til Cirkusbygningen, finder du Q-Parks billetautomat i garderoben. Ved at indlæse din P-billet i billetautomaten, påføres billetten en stregkode, som sidenhen udløser rabatten. Når du kommer retur til Q-Park Vesterport, indfører du billetten i betalingsautomaten. Rabatten fratrækkes automatisk, og du kan foretage din betaling.

Forhåndsreservering

Har du behov for at forhåndsreservere et antal p-pladser i forbindelse med en konference eller event, kan du kontakte Q-Park direkte for denne service.

Læs om parkering hos Q-Park Vesterport