Årets sjoveste firmajulefrokost med Stine & Martin og hele den pukkelryggede

Et af landets mest populære showpar er tilbage i Cirkusbygningen

Er du til firmajulefrokoster med god mad, god stemning og ikke mindst masser af humor? Så vil det glæde dig at høre, at makkerparret Stine & Martin i år står for underholdningen i Cirkusbygningens gamle stalde, Buddha Lounge.

Succes gennem 14 år og 6 stjerner fra Børsen

Stine & Martin har de sidste 14 år taget deres publikum med storm. Underholdingen er en blanding af cabaret, revy og musikalsk satire. Makkerparret har tre gange været med til at trække 5 stjerner i land til Skagen Revyen, og senest i sommeren 2016 fik de 6 stjerner af Børsen.

Udsøgt middag med smil og latter

Mens du og dit selskab nyder en udsøgt menu, så underholder Stine & Martin med deres festlige og finurlige karakterer. De synger gode medleys, der får firmajulefrokosten til at lette, og du kan godt glæde dig, for udover at synge med, så bliver der også meget at grine af!

Stine & Martin involverer kærligt og med fingeren på pulsen deres publikum i showet. Det betyder ikke, at du kommer på scenen eller bliver udstillet. Derimod får de taget til at lette, når de blander sjove historier og anekdoter ind i underholdningen.

I årets show er det karaktererne Moster Birgit & Onkel Helge, der pludselig melder sig på banen i de gamle stalde. Temaet vil være i det eksotiske hjørne og I kan glæde jer til musikalsk og energifyldt underholdning for enhver smag.

Pressen skrev: ”Latterkrampende god underholdning!”

Hemmeligheden er….

Når den store aften nærmer sig, får du tilsendt et spørgeskema. Her får du lidt inspiration til, hvad Stine & Martin gerne vil vide om dig og dit selskab. Bare rolig, – det er prøvet af igennem mange år og det virker! Oplysningerne bliver kun brugt på en festlig og kærlig måde.

Showet bliver på den måde helt unikt hver aften og underholdningen bliver mere nærværende end nogen andre steder i byen.

Julefrokost med underholdning for alle aldre

Stine & Martins underholdning henvender sig til alle aldre. Så hvis det er dig, der arrangerer julefrokosten, kan du være ganske rolig! Det bliver en hæsblæsende aften med godt humør, god mad og ikke mindst byens mest medrivende og humoristiske underholdning.

Hold firmajulefrokost i Cirkusbygningen. Ingen andre steder i byen finder du en mere intim stemning eller hyggeligere atmosfære, når der er kørt i stilling til den sjoveste julefrokost i København.

Slut aftenen af i byens største natklub

Slut aftenen af på THE STAGE natklub i Cirkussalen, hvor 1000 gæster fyrer den af til de største hits gennem tiderne. Natklubben byder desuden på en række fantastiske overraskelser, som fuldender jeres aften fyldt med underholdning i Cirkusbygningen.

Julefrokost
Julefrokost
Julefrokost
Julefrokost
Julefrokost

Sådan booker du firmajulefrokost

Book jeres billetter til årets sjoveste firmajulefrokost allerede i dag, så I kan være sikker på at få en plads til vores populære julearrangement. Kontakt os på 3316 3700, send en e-mail til booking@cirkusbygningen.dk eller book jeres billetter via Ticketmaster.

Glæd jer til en aften med udsøgt 4-retters julemiddag, energifyldt underholdning og masser af julestemning.

BOOK BILLETTER TIL JULEFROKOST

Julemenu

I Cirkusbygningen får I serveret en lækker 4-retters middag og I har mulighed for at vælge mellem 4 forskellige menuer. I anledning af julen har vi en helt særlig julemenu med mange af de traditionelle julespecialiteter, som I kender fra det danske julebord.

Se menu- og drikkevarekort for julefrokosten lige her.

Menuen skal altid forudbestilles. Husk at fortælle os, hvis du har allergi, diabetes, er vegetar eller har særlige ønsker til menuen, så vi kan tage hensyn og tilpasse menuen på bedst mulig vis. Hvis intet andet er oplyst senest en uge før showet, vil I automatisk få serveret vores standard Wallmans julemenu.

Priser

Alle priser er pr. person og inkl. moms.
Ekskl. servicegebyr.

Fredag d. 17. november – 1.179 DKK
Fredag d. 24. november – 1.279 DKK – UDSOLGT
Lørdag d. 25. november – 1.179 DKK
Fredag d. 1. december – 1.339 DKK – UDSOLGT
Lørdag d. 2. december – 1.339 DKK
Fredag d. 8. december – 1.339 DKK
Lørdag d. 9. december – 1.249 DKK
Fredag d. 15. december – 1.249 DKK
Lørdag d. 16. december – 1.179 DKK
Fredag d. 22. december – 1.179 DKK

Inkluderet i prisen

• Garderobe
• Velkomstdrink
• 4-retters julemenu
• Ad libitum sølvpakke (fri øl, vin & vand 19.00-22.45)
• Kaffe / te
• Byens største natklub “THE STAGE” i Cirkussalen

BOOK BILLETTER TIL JULEFROKOST

Program

18.15 – 18.45 
Ankomst til Buddha Lounge (indgang via den røde port mellem Cirkusbygningen og Jensens Bøfhus). Garderobe & Velkomstdrink i Lille Buddha.

18.45
Den røde port lukker – seneste ankomsttidspunkt.

19.00-23.00
Gæsterne placeres ved bordene i Store Buddha. Servering af 4-retters menu og underholdning af Stine & Martin.

23.00 – ??
Natklub – THE STAGE - i Cirkussalen, hvor op til 1000 gæster fester til de største hits gennem tiden. Aftenen byder på unikt nightshow og ikke mindst underholdning fra Stine & Martin i Cirkusbaren.

Gæsterne siger

Her kan du se udtalelser fra tidligere gæster, som har haft fornøjelsen af Stine & Martin.

Andre muligheder for jul i Cirkusbygningen

I Cirkusbygningen kan du selvfølgelig også komme til jul i Wallmans med show, 4-retters middag og natklub. Læs mere om julefrokosten lige her.